Hvad sker der lige i ynglingeligaen?

Ynglingeliga vest er i år mere spændende end den har været i mange år. Alle hold ser ud til at banke løs på hinanden og hvem skal egentlig til DM og hvem er reelt de bedste to hold?

Hvis jeg starter med at tage fat i os selv, Viborg HK, så startede vi sæsonen for fulde gardiner, tog til HEI cup og vandt i fornem stil. I løbet af HEI cup måtte jeg flere gange knibe mig selv i armen, for det var da helt forrykt, at vi kunne spille så godt uden at være spillet nævneværdigt sammen.

Efterfølgende har det så knebet en smule med at nå de forventede højder på spilsiden, og hvorfor så egentlig det?

Jeg tror, at da vi kom til HEI, så havde vi 5 spillere som kom direkte fra EM og OL for U-18 landshold. Vores 89ere havde været i skarp træning med dameligaen, så spørgsmålet er egentlig om vi ikke bare var langt mere skarpe end de øvrige hold fordi vi simpelthen var i bedre form og havde trænet mere.

Turneringen før jul var lidt af en ørkenvandring, og personligt synes jeg, at der skal gøres et eller andet ved turneringsstrukturen, men det må blive i et andet indlæg. Det er ikke for at fornærme eller fornedre nogen andre hold i vores pulje, men vi blev altså kun alvorligt presset af Tarm/Foersom og det betød nok, at vi slappede lidt for meget af. Samtidig havde vi skiftevis Olli, Fisker, Stine og Julie med i ligatræningen, og det gjorde at der nok ikke har været det helt store kollektive spil.

Vi spillede første kamp mod Brabrand i Århus. En kamp som jeg var sikker på ville blive en nøglekamp, da jeg klart anså Brabrand for at være en af favoritterne i puljen. Næste kamp, som også var mod Brabrand, var en katastrofe fra vores side. Intet hang sammen, vi spillede hver for sig og havde meget svært ved at holde et nogenlunde niveau. Vi tabte kampen med 1 mål og det var helt fortjent, da Brabrand ville det meget mere end vi ville.

Kampen mod Holstebro var lidt af en mystisk oplevelse. Vi havde Olli, Fisker og Mikkelsen på sygelisten og samtidig stillede både Sandra og Haagensen op med feber. Ikke ligefrem optimale betingelser i en kamp, hvor Holstebro havde både Sandra og Mulle med. Vi klarede at få uafgjort og skal hele sandheden med, så skulle vi nok havde vundet den kamp, da vi førte med to mål med to minutter igen. Vi var dog særdeles tilfredse med det ene point.

Kampen mod Tarm/Foersom blev en meget bedre oplevelse. Vi lukkede for mange mål ind, men havde fint gang i angrebsspillet og vandt kampen relativt klart.

Ålborg slog vi også klart i en kamp, hvor vi igen havde styring det meste af tiden, men lige tog en for stor pause i anden halvleg, og så var Ålborg nær kommet med igen.

Frederikshavn har hele tiden været placeret foran os i tabellen. Frederikshavn havde vundet alle deres kampe hvis man ser bort fra en svipser mod Aalborg DHU. Det var derfor en utrolig vigtig kamp for os, da vi skulle møde Frederikshavn i Viborg. Heldigvis havde vi en rimelig god dag og vandt kampen relativt klart. Jeg vil dog stadig mene, at vi faktisk kan spille langt bedre og jeg håber at vi får det at se i returkampen mod Frederikshavn i arena nord.

Mens vi så har spillet vores kampe, så har Tarm slået både Brabrand og Tvis/Holstebro, det sidst nævnte hold endda to gange. De har vundet en protest mod Aalborg og har derfor fået to point for en ellers tabt kamp, og er pludselig førerhold i ligaen - hvad kan det ikke blive til? Og var der nogen der havde regnet med det?

Frederikshavn tabte, noget overraskende, til Tvis/Holstebro, men jeg vil stadig mene at de har enddog meget gode chancer for at nå slutspillet.

Holstebro, Brabrand og Aalborg har nok smidt for mange point til at det er realistisk at tro, at de kan nå noget i år, så derfor ser det ud til at blive en kamp mellem Frederikshavn, Tarm/Foersom og Viborg HK.

Viborg mangler Frederikshavn ude, Aalborg ude, Tvis/Holstebro hjemme og Tarm ude.

Frederikshavn mangler Viborg hjemme, Tarm hjemme og Aalborg ude.

Tarm mangler Brabrand ude, Frederikshavn ude og Viborg hjemme.

Det kan blive både fugl eller fisk det her. Alle 3 hold har et svært program og mangler alle hinanden. Det bliver godt nok spændende i år, og det er egentlig rigtig fedt.

Min første post

Min første post skal selvfølgelig handle om håndbold.

World cup i århus er netop overstået, og i presse og i håndboldkredse kan vi jo næsten ikke få hænderne ned over 4 pladsen. Ikke fordi at nogen synes at det er fatastisk at Danmark er blevet nummer 4, men fordi at vores såkaldte “nye landshold” eller “baby landshold” har gjort det over al forventning.

Har de nu også gjort det over al forventning? ja det har de vel et eller andet sted, for ingen havde vel reelt forventet noget som helst.

Jeg synes at der er en masse spændende emner omkring damelandsholdets deroute, som vi ikke rigtig kommer ind på. For knap så mange år siden var det danske kvindelandshold et helligt folkeeje. Landsholdet gik fra absolut glemsel, hvor man reelt stod uden sponsor og DHF overvejede at nedlægge kvindelandsholdet (i en sidebemærkning kan jeg fortælle, at jeg selv, som aktiv, havde en tshirt med påskriften “Livet er for kort til kvindehåndbold”). Ind fra siden kom Ulrik Wilbek og en flok meget store talenter, og resten er vel egentlig historie. Kort og godt kan det vel opsummeres til at Dansk kvindehåndbold gik fra glemsel til at være verdens bedste på kort tid, og i 10 år formåede vi at opretholde vores status som, hvis ikke de bedste, så blandt de 4 bedste lande i verden.

Nu står vi så i en situation, hvor vi ikke er kvalificeret til VM og dermed kan vi heller ikke kvalificere os til OL. Vi starter så at sige forfra med et næsten nyt hold, hvor der optræder spillere som stadig er ynglingespillere og spillere der langt fra er førstevalg på deres klubhold. Er det så godt? Ja, det er vel egentlig meget godt hvis vi skal bygge langsigtet op. At bygge langsigtet op er vel netop det der skal til og når vi så taler om at bygge noget langsigtet op, så bliver vi nødt til at kigge lidt længere end lige her og nu.

Som det er nu, så har vi i Danmark et talentstruktursystem, hvor en række spillere er samlet i det der kaldes DHF talenttræning. Det er fra denne gruppe af spillere at landsholdsspillerne rekrutteres. Sådan har det været i mange år, og sådan bliver det formodentlig ved med at være. Er det den rigtige måde at gøre tingene på? Jeg mener faktisk at idéen er rigtig fin, men jeg savner i den grad noget udskifning og dynamik i den måde der trænes på.

Jeg skal ikke kunne udtale mig om alle talenttræninger, for dem skal jeg ærligt indrømme at jeg ikke ser. Jeg vil heller ikke skyde på nogen trænere for at fremhæve mig selv. Jeg er ikke sikker på at jeg kunne gøre det bedre, og man kunne vel også argumentere for, at jeg bare kunne søge en stilling som talenttræner hvis jeg mente at jeg kunne gøre det bedre selv. Det skal jeg straks indrømme, at jeg helt bevidst ikke har gjort.

Når det så er sagt, så synes jeg at der er trænere i systemet, som har været så længe i systemet, at de vel dårligt selv kan huske hvorfor de overhovedet er der. Når man sætter sig ned for at se en talenttræning, så er det også ofte min tanke, at der trænes noget tilfældigt og uden en egentlig struktur og idé. Spørger man spillerne hvad de egentlig synes om talenttræningen, så er svaret ofte, at træningen er bedre hjemme i klubben, og det er, synes jeg, et meget skræmmende svar, for sådan bør det på ingen måde være.

Hvad er det så, som jeg synes mangler i talenttræningen? Jo, jeg savner et spilkoncept. Hvordan træner vi, og hvorfor træner vi sådan? Alt for megen tid i talenttræningen går med kontratræning og teknisk træning - ja, der står teknisk træning. Jeg synes at det er super fint, at der trænes kontratræning i talenttræningen, specielt hvis træningen har præg af et koncept, som passer til det koncept jeg går ud fra at a-landstræneren har lavet. Teknisk træning er også fint nok i begrænset omfang, men jeg synes godt nok at der bliver trænet meget lidt i spilforståelse, og her løber vi så ind i et af de problemer, som jeg synes at landsholdet har lidt under i en årrække, og stadig gør.

Jeg synes at der er meget langt mellem danske damespillere med god spilforståelse, og skulle jeg lave en prioriteret liste over kvaliteter, som jeg synes en god håndboldspiller skal have, så vil spilforståelse være nummer 1. I Danmark har vi i alt for mange år været rigtig gode til at lave spillere, som er gode til at spille presspil. De spillere laver vi stadig i overflod. Det vi til gengæld ikke laver ret meget af, er spillere der kan flække bolden ind i kassen fra 11 meter.

Det her med at lave spillere der kan skyde er jo ikke bare sådan ligetil. Det kræver selvfølgelig, at man har en spiller der rager lidt i vejret og de vokser ikke ligefrem på træerne, men de findes. Når vi så finder en sådan spiller, så skal de passes og plejes bedre end alt andet, for de er en alt for sjælden vare i Dansk håndbold. De skal have lov til at skyde, og når de bliver trætte af det, så skal de spilles op så de kan skyde lidt mere.

Når jeg ser disse spillere i talenttræning, så ser jeg alt for ofte, at man forsøger med alle midler at få dem til at spille teknisk hurtigt presspil, for sådan spiller vi jo håndbold i Danmark. Er det ikke på tide at prøve at redefinere vores spilkoncept og hvilke spillertyper vi egentlig gerne vil udvikle?

Hvis vi tager et eksempel som Nikoline Nielsen fra GOG, som netop har gjort det hæderligt med a-landsholdet i worldcup, så er hendes spidskompetence hendes skud. Det er der forhåbentlig ikke alt for mange der vil argumentere imod.

Nikoline har fået sin håndboldopdragelse i Hillerød, og jeg har haft fornøjelsen af at spille mod hende flere år i træk med FIFs juniorer og ynglinge. Hvis man lavede statistik på Nikoline, så kunne man se, at hun lavede omkring 10 mål i hver kamp. Det er rigtig mange, men hun brugte så også ca. 30 skud til sine 10 mål, og det er også rigtig mange - også for mange. Det gode ved Nikoline er, at hun bliver ved med at skyde, også selv om det går galt. Den egenskab kan jeg se at hun har bibeholdt og hun er heldigvis også blevet skarpere på hvornår hun skal skyde og hvornår hun ikke skal skyde, men der er stadig et godt stykke igen.

Så er vi igen inde på noget omkring det her med spilforståelse. Nogen skal hjælpe Nikoline Nielsen, så hun kommer til at tage de rigtige beslutninger om hvornår hun skal skyde og hvornår hun skal spille bolden videre til en medspiller. Jeg mener at Nikoline Nielsens talent er stort, og det er ikke noget der pludselig er dukket op. Det har været der i mange år. Nikoline Nielsen har ikke spillet på noget Y landshold, hun har heller ikke spillet på noget U landshold. Hun har været med i talenttræningen, men blev sorteret fra fordi at hun manglede en masse på det tekniske område!

I Viborg har vi en venstrehåndet pigespiller. Hun er 185 cm høj. Hun spiller ikke på det bedste hold fordi, ja det er rigtig gættet, hun mangler en masse på det tekniske område (læs: er ikke så god til presspil). Jeg mener at det er en katastrofe. Det kan godt være, at pigen ikke pt. er super fantastisk, men 185 cm og venstrehåndet. Det er bare med at komme i gang med at træne, og så væbne sig med tålmodighed, vær systematisk og hav en god plan. Så skal det nok komme.

Det samme håber jeg på at landsholdet har, altså en god plan. Jeg håber ikke at vi nu siger: Nu kommer der en rigtig god årgang i form af 88-89 årgangen, og så kommer det hele til at køre igen om et par år. Det gør det ikke. Det er få af de her piger der bliver a-landsholdsspillere, ja man kan diskutere om de alle bliver ligaspillere - jeg tvivler, og de kan altså ikke redde det skrantende kvindelandshold. Der skal mere til, og vi skal sætte ind helt nede i de mindste rækker ude i de små klubber. Landstræneren skal på banen med en idé og et koncept og så skal han interessere sig meget mere for talentudvikling end hidtil, og så skal han i hallerne og se nogle unge spillere, for det er der fra at fornyelsen skal komme i de næste 5 år.